Status efter 3. afsnit af ’Gift ved første blik’: Bryllupsnat, indflytning og gladiatorkamp på coke i Tarragona

Christina og Michael: Det her er et vildt trip. Og nedturen bliver hård. Vi er med andre ord vidne til noget helt nyt i Gift ved første blik-sammenhæng.

Vi lægger nogenlunde roligt ud i brudesuiten morgenen efter brylluppet. Det unge par er vågnet og ser ganske fornøjede ud. Det varer lige indtil morgenmaden, hvor en helt særlig hændelse fra aftenen før skal vendes.

– Der kom nogle misforståelser mellem os i går aftes, lægger Christina ud og minder Michael om, at han virkede fuldstændig ligeglad med hendes tale til ham under bryllupsfesten. – Du sad bare der med bøjet hoved og lyttede overhovedet ikke. Der løb det af sporet for mig. Michael, som endnu ikke synes at have forstået sin brøde til fulde – ligesom undertegnede – mener dog alligevel, at Christina håndterede krisen godt. – Jeg følte virkelig, at du var sur på mig, og du ville ikke tale med mig, men du skældte mig ikke ud, råbte ikke af mig eller noget. Der var kun lige det tidspunkt, hvor du hev mig til side og sagde, at jeg ikke er din type. Det er Christina så også lidt ked af, at hun fik sagt og emnet synes – for nu – uddebatteret.

Til kameraet fortæller Michael, at det, at de kan diskutere hændelser som disse, er jo noget de kan tage med i forholdet. – Nu er det jo ikke fest mere, men hverdag. Det lover til gengæld godt. For hvis aftenen før var ’fest’ så bliver ’hverdagen’ one sick ride.

Tilbage i sengen er det tid til morgengave. Til ham har hun købt en parfume, som hun selv godt kan lide, mens han har fundet en eller anden kinesisk produceret plasticrose til hende. – Ej, hvor er vi søde mod hinanden, kvidrer Christina.

Dagen efter flytter Michael ind hos Christina i Hillerød. Det fejrer de med en middag ude, hvor de ender med at sidde og made hinanden. – Det er skidesødt, fortæller han begejstret. Christina, til gengæld, er ved at blive lidt forelsket i ham – Men jeg elsker ham ikke endnu, fortæller hun til kameraet. – Det er lidt for hurtigt. Noooo.

På bryllupsrejsen til Tarragona, Spanien går tempoet så for alvor amok: – Ej, et fedt hotelværelse skat, se lige den bygning skat, prøv lige den her drink skat, lyder det konstant fra Michael, som virker fuldstændig coked up. Da de ankommer til Tarragona amfiteater, som angiveligt har været brugt til gladiatorkampe, stikker det helt af for ham. – Prøv at forestil dig at gå gennem ned af denne her gang med dit sværd i hånden skat, prøv så at komme ind af den her dør skat. Der sidder tusinder af mennesker og du går ind i arenaen, hvor du skal kæmpe til døden. Er det ikke sindsygt skat?

Begge er efterfølgende enige om, at de connected helt vildt i amfiteateret. – Det var som om hun var med mig tilbage i historien. Og hun sagde også, at hun godt kan li’ historie og sådan noget. Nedtællingen til total destruktion er i fuld gang.

Chance for overlevelse: T-minus 10-9-8-….

Frederik og Maja: Det dur ikke det der. Det gør det bare ikke.

Efter en ’stille og rolig bryllupsnat’ hvor de – dvs. Maja – bare har snakket, skal Frederik flytte ind hos Maja på Amager. Det viser sig at være et good call da Frederiks ’lejlighed’ ligner en blanding mellem en mørk netcafé og et af de rum, hvor Islamisk Stat optager gidsel-videoer fra.

Frederik mener, at Maja nok bor en smule mere feminint, hvorfor hans næste tanke er, at hendes lejlighed sikkert trænger til et ’maskulin touch’. Han pakker derfor straks et par stilrene puder, den ene formet som en donut og den anden formet som en stor fadøl. – Her bor jaaaag, lyder det eventyragtigt fra Maja, da hun byder ham indenfor. Efter en hurtig rundtur pakker han sine medbragte puder ud og Maja flækker af en eller årsag sammen af grin. Så sjovt kan det altså umuligt være.

Så er tiden kommet til en smuttur til Bologna, hvor Frederik lader til at stole på sin velkendte og sikre strategi, som indtil videre har været en kæmpe succes: Tavshed og fravær af noget initiativ whatsoever. Det synes Maja selvfølgelig ikke er optimalt, men tager lettere frustreret ansvaret for den totale styring på sig under turen. Imens mumler Michael til kameraet noget med, at han er bange for at foreslå noget, for hvad nu hvis Maja så ikke kan lide det og han så ikke tør at foreslå noget nyt, og det så rammer ham hårdt, og……for helvede mand.

Det her er skideskarpt set af eksperterne. De har tænkt: Vi matcher sgu Maja, som elsker at få ret og styre det hele, med Frederik, som er genert, pænt tavs og angst for at foreslå noget som helst. Det er modsætninger, der rigtig kan supplere hinanden i det de hver i sær mangler. Problemet er blot, at Frederik synes at mangle alt. Inklusive snart Maja.

Chance for overlevelse: Se Bologna og dø.

Anders og Luna: I traileren sidste uge så det lidt ud som Anders ikke dukkede op efter bryllupsnatten, hvor han ifølge BT got lucky. Det var dog ikke tilfældet og en potentiel interessant tv-oplevelse udeblev desværre.

Der er faktisk ikke så meget at sige om de her to denne gang. Anders flytter ind til Luna i Høje-Gladsaxe. Og Luna er i ’en tilstand af, at det her er for sindssygt. Anders er perfekt og kigger så sødt sidelæns’. Det sidste giver ingen mening.

Chance for overlevelse: No fucking idea.

Dennis og Anja: Dennis flytter ind hos Anja. Han medbringer et ødelagt billede af Madrid og et glas med økologiske linser.

Chance for overlevelse: 75 procent. Det ser ok ud lige nu.

Henriette og Klaus: Booriiing.

Chance for overlevelse: Who cares.

2.936 kommentarer til “Status efter 3. afsnit af ’Gift ved første blik’: Bryllupsnat, indflytning og gladiatorkamp på coke i Tarragona”

  1. Pingback: advanced keto
  2. Pingback: bahis siteleri
  3. Pingback: 1thereby
  4. Pingback: A片