Status efter 8. afsnit af ’Gift ved første blik’: Brev til Maja, skænderi i spa’en, Tinderbox med GVFB-kendisser og nulstilling

Frederik og Maja: Frederik har siden sidst skrevet et brev. Her fortæller han Maja, at han er ked af situationen, og at han gerne vil have en chance til, altså prøve at tage lidt initiativ og sådan noget. – Det er et dejligt brev, fortæller Maja til kameraet. – Han taler lige ind i det jeg har efterlyst. Men han viser det bare ikke.

Nogle dage senere er det blevet tid til at følge op på brevet hjemme hos Maja. Og der bliver gjort kort proces: Tak for brevet Frederik, jeg har tænkt over det, og jeg vil gerne slutte eksperimentet. Hvad tænker du? – Øh…ja, altså jeg tænker, at vi nok har trykket på nogle forkerte knapper hos hinanden. Det er en fin analyse. Bortset fra, at Frederik ikke har trykket på noget som helst, og at Maja ret tidligt måtte opgive at finde bare en eller anden form for (start)knap hos Frederik.

Maja slutter mødet af med at græde.

Temmelig slukøret forlader han hendes lejlighed og tager hjem. Senere taler han med sin far. Til faren fortæller han, hvad der er sket og reaktionen er perfekt: – Nåh, det er da rigtig ærgerligt, men det var godt forsøgt. Godt forsøgt?!

Afgørelse: Maja endte med at trykke på den rigtige knap – stopknappen.

Epilog: Frederik og Maja ses stadig som venner, kan man læse på DR’s hjemmeside. Da Frederik tidligere har udtalt, at han stort set aldrig ringer til folk, men kun modtager opkald, må man formode, at de så ses, når Maja kontakter ham.

Michael og Christina: Programmets præst er denne gang på besøg hos det unge par. Det synes Michael er spændende, da han mener, at præsten i sin egenskab af præst måske ville kunne se nogle ting ved deres forhold som andre ikke kan. Det er helt sikkert tænkeligt. Særligt fordi præsten med al sandsynlighed har haft uhindret adgang til timevis af råbånd med alt muligt lækkert konfliktstof.

– Nå, hvordan går det så med jer. Det har været lidt af en rejse indtil videre, hva’. – Ja, haha, lyder det fra Michael. – Det må man sige, istemmer Christina. – Sidste uge var siiindssyg! Herefter fortæller de i munden på hinanden om alle de sjove misforståelser de kom ud for. – Ja, så sendte jeg lige en for sjov sms til Michael om, at jeg havde meldt os ud af programmet og….. – Ja, der blev jeg pissesur og ville ikke tale med hende, for jeg vidste ikke, at det var for sjov. – Ja, jeg troede så det var slut og tænkte, at det var dét…. – ja, jeg troede også det var slut. – Men jeg undskyldte så for den sms, for jeg kunne godt se at han blev ked af det. Men hey, nu har vi lagt den uge helt bag os, haha.

Præsten er glad. – Ved I hvad jeg ser, jeg ser et par i rigtig god form. Klar til at tage medaljer. Wow, det er virkelig en omgang seriøs pis fyre af. God form? Tage medaljer? For hvad? Dansk mesterskab i fucked up kommunikation?

Anyway, den forgangne uge er glemt, og det skal fejres. Det skal det med en tur til Berlin. – Jeg tror, at denne her tur kan blive et vendepunkt for os, vurderer Michael. Allright. Jeg er efterhånden begyndt at forstå den anvendte model. Hver gang de to har afsluttet en krise, så er det afsted på en eller anden tur – som hver gang bliver udråbt til ’et vendepunkt’. Utroligt nok formåede Lalandia feriecenter ikke at levere varen.

Forinden de skal de dog lige skændes. Det sker allerede første morgen på hotellet. Her ligger kameraet på lur og fanger Christina, der snerrer: – Du skal snakke pænt til mig! – Slap lige af!, lyder det ligeså snerrende fra Michael. ……..(Tavshed)……….- Nå skal vi smutte.

I Zoologisk Have ånder alt fred og ro igen, og det er tid til at hygge sig med dyrene. Det får Michael til at tænke: – Jeg ville gerne være en elefant, da den ikke har mange fjender. Cool nok refleksion.

Næste morgen ved morgenbordet er der igen dårlig stemning. Ingen af dem ved, hvad der er gået galt (jeg gætter på noget med en misforståelse). I hvert fald er de begge enige om, at det hele er anspændt og akavet imellem dem, og Michael fortæller til kameraet, at han forsøger at dreje samtalen hen på morgenbuffeten, så de på den måde engagerer sig i det de er i. Det er også et perfekt emne. Buffet.

Så er det blevet tid til at hygge i hotellets spa. De er nemlig kortvarig blevet venner igen. Og det vindue skal udnyttes. Men freden forvandles hurtigt til konflikt. Christina fortæller nemlig, at det gik helt galt i spa’en. Hun er nemlig blevet træt af, at Michael hele tiden skal fortælle hende, hvad hun kan gøre bedre, at kemien ikke er der, og at han ikke har lyst til hende. Hun troede det skulle være en hyggelig tur, hvor de skulle have det ’rigtig, rigtig godt’. Og det er også mærkeligt, at det der ikke fungerer hjemme heller ikke fungerer ude.

Hjemme igen går Christina en tur alene rundt om Farum sø for at tænke. På en bænk – omgivet af pænt mange ænder – udtrykker hun tvivl om Michael og ægteskabet.

Herefter er der lige tid til et par sidste konflikter inden den store beslutning skal tages. Og så er det ind til Frederiksberg, hvor dommen skal falde.

Afgørelse: Ok, jeg tog fejl. Jeg troede de var færdige. Det var de ikke. De vil fortsætte. – Hvis vi kan få noget hjælp, som Christina siger. Det kan de i hvert fald, fortæller præsten.

Epilog: Ok, jeg tog ikke fejl. Det viser sig nemlig, at de efter programmet er røget ind i nogle flere misforståelser og har besluttet sig for at gå fra hinanden. Imidlertid er de ikke heeelt færdige med hinanden, for Christina, ja hun er i mellemtiden gået hen og blevet gravid. Med Michael. De skal sgu være forældre. Det er fantastisk – og ikke vanvittigt optimalt. Jeg vil derfor gerne allerede nu pitche en mulig spin off. F.eks. ’Halløj i Familieretshuset’ eller ’Det er 10-4, skat’. Nej, det er faktisk ikke sjovt, jeg håber helt alvorlig talt, at alt ender på bedst mulig vis. For alles skyld.

Claus m.fl.: Da jeg er for træt lige nu, bliver de sidste to par behandlet i et kort sammendrag. Det er der vist heller ikke noget tabt ved. Dennis og Anja deltager i Nordic Race og tager derefter på et weekendophold, mens Claus og Henriette af en eller anden årsag har ladet Michael og Katrine fra sidste sæson flytte ind hos dem i en weekend. De er åbenbart pludselig blevet venner?! Det venskab dyrker de så lidt mere på Tinderbox, hvor Claus samtidig er glad for at vise Henriette, at han ikke kun er alvorlig.

Afgørelse: Jeg fik ret. Og så tog jeg fejl. Claus og Henriette bliver sammen og Dennis og Anja vil, noget overraskende, skilles. De vil nemlig gerne ’nulstille forholdet’ og begynde forfra, da det hele er gået for hurtigt.

Epilog: På dr.dk kan man læse, at Claus efterfølgende lader sig skille fra Henriette, da han bliver meget i tvivl. Det fortryder han dog – efter at Henriette mener, at det skal han – og nu er de så kærester igen. Dennis og Anja ville ’nulstille forholdet’ og begynde forfra, men nulstille betyder i den sammenhæng tilsyneladende nul kontakt. I hvert fald kan man læse, at de ikke har mødtes siden programmet sluttede og at de nu friske på at møde nye kærester.

65 kommentarer til “Status efter 8. afsnit af ’Gift ved første blik’: Brev til Maja, skænderi i spa’en, Tinderbox med GVFB-kendisser og nulstilling”

  1. Pingback: flagyl medication
  2. Pingback: viagra connect
  3. Pingback: best tadalafil
  4. Pingback: cialis 500mg
  5. Pingback: viagra 100 mg
  6. Pingback: buy viagra delhi
  7. Pingback: amoxicillin amoxil
  8. Pingback: Propecia us
  9. Pingback: deltasone 10 mg
  10. Pingback: ventolin gsk
  11. Pingback: cialis pill

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *