Status efter 2. afsnit af ’Gift ved første blik’: 3 lynbrylluper og en manglende bryllupsnat

Anders og Luna: Anders og Luna er dette års Carsten og Eva. Desværre kun aldersmæssigt. Mit borgerforslag om at pålægge DR at tvangsgifte Carsten i alle fremtidige sæsoner vandt desværre ikke tilslutning blandt befolkningen.

I Høje-Gladsaxe møder vi 51-årige Luna, som er uddannet pædagog. Hun bor alene i sin lejlighed, som efterhånden føles så tom, at hun nogle gange er begyndt at sige hej til den, når hun kommer hjem. Ligeledes er hun begyndt at diskutere højlydt med TV-avisen, forklarer hun. Et regulært sammenbrud er med andre ord nært forestående og Luna er grydeklar til et gedigent tv-eksperiment.

Eksperterne har i den anledning fundet Anders på 52. Han har en brun labrador og synger gospel. Han har ikke være single særlig længe, kun 12 år, men alligevel er han klar til ’nye eventyr’ som han siger. Og forventningerne på den anden side hos Luna er da også rimelig eventyr/fantasi-agtige: – Det skal bare slå gnister i mig hver gang han træder ind i rummet og han skal omvendt føle, at han er verdens heldigste mand, når han ser mig.

Luna har slæbt 8-9 veninder med da hun skal købe brudekjole, og programmet får en kort overgang karakter af ’Say yes to the dress’. Selvom kjoler ikke er hendes favoritudstyr så afslører Luna overfor veninderne, at hun ’har en sjælden drøm om at være feminin’ til brylluppet. – Altså allerhelst vil jeg jo bare gerne have en cowboy-jakke og nogle cowboy-bukser på, men nu prøver vi noget nyt – hvorefter hun vælger en western-lignende ’brudekjole’, der vil gøre sig godt på enhver linedance-bar i Nashville.

Begge virker umiddelbart tilfredse med matchet, da de endelig står overfor hinanden. Efter en vanvittig hurtig vielse bliver de hastet ud til en vandkant hvor bryllupsfotografen står og venter. I vandkanten bliver der pjattet og grinet og Anders åbner pludselig op for kavalkade af lidenskabelig kys efter 12 års singleliv. Resten af aftenen fortaber sig i festligheder, men af en eller anden årsag skal vi ikke have bryllupsnatten med.

Dog kan man i dag i BT læse overskriften ’Luna gik hele vejen’, hvor hun afslører, at det var helt naturligt for dem ’at vælge hinanden til’ da de kom hjem til hotelværelset. – Vi gik hele vejen, fordi vi var så glade. Det er fedt! Mindre fedt ser det ud i traileren for næste af afsnit, hvor Anders åbenbart er skredet.

Chance for overlevelse: 70-80 procent. Hvis Anders dukker op igen og vil have mere.

Anja og Dennis: Argh, det er sgu lidt svært med de to. Vi har Anja på 31, hvis hobby er krydderurter og mountainbike, og så Dennis på 28 som spiser plantebaseret, og aldrig har haft en kæreste. Til gengæld er han god til lave bolalinse-lasagne.

Anjas veninde er primært den der er på banen i aftens afsnit. Hun er nærmest aggressiv coach-agtig: Ved du hvad, han vil synes du er skidesød, pisselækker og har en god røv! Og fuck om han har grimme tæer. Det skal du bare være helt ligeglad med. Shit mand.

Nej, der er sgu ikke kød nok på de to endnu. Men altså, det virker sindssygt mærkeligt, at de som det første starter med at spise af bryllupskagen da de ankommer til festlokalerne efter vielsen. What’s up with that?!

Chance for overlevelse: Dunno. Men mindre han laver ebola-linse-lasagne til hende. Then not so much.

Frederik og Maja: Frederik på 29 er dette års Michael. Genert og gamer-agtig. Vi møder ham i hans lejlighed, hvor han allerførst stolt viser sin ’seng’ – en stor madras på gulvet. Det kender jeg godt selv fra 20’erne. Og lidt fra 30’erne 🙂

Frederik har været single i 7 år og han er umiddelbart udfordret af to ting, når det kommer til at date. For det første har han fået den idé, at loyalitet findes på Tinder, og at man kun snakker med én af gangen og for det andet har han det med at være tavs på de dates han så ender med at komme på. Det er en dead on arrival-model.

Heldigvis er Maja på 28 meget snakkende. Og lyder som om hun konstant er i gang med at fortælle et børneeventyr. Hun har ligesom Frederik frekventeret Tinder, men er efterhånden blevet træt af ’dick pics’ og forespørgsler om one night stands. Nu vil hun i stedet møde en på tv. Da hun samtidig afslører, at hun godt kan lide altid at få og have ret, og da Frederik som bekendt hurtig bliver tavs, synes de to at være et fornuftig match. På papiret.

Chance for overlevelse: 50-60 procent. Stiltiende accept er vejen frem Frederik. PS: Ud over Anders’ forsvinden så byder traileren til næste afsnit på en anden fed ting. Michael taber nemlig en af Christinas ting under flytningen, som så går i stykker. Gonna be a lot of fun.

‘Gift ved første blik’ – status efter 1. afsnit: To par gift feat. brutal virkelighed og snaveri

Michael og Christina: Det her kan blive rigtig godt! Altså konfliktmæssigt. Hvilket plejer at være fremragende tv.

Først møder vi 25-årige Christina, der nærmest var teenager sidst hun havde en kæreste. Hun har dog datet en masse siden dengang og matchet skidt med ligeså mange. Heldigvis holder hun modet oppe ved hjælp af en masse motiverende citater, som hun har hængt op rundt omkring i stuen. De er nogenlunde i stil med: ”You have to look through the rain to see the rainbow” eller ”Tomorrow is a mystery and today is a gift. That’s why we call it present”. Alt det bør dog ikke afskrække den 27-årige sosu-assistent Michael som afslører, at han bliver lynhurtigt forelsket. Ligesom Christina har han et højt energiniveau og elsker sport – særligt Gokart-ræs.

På bryllupsdagen virker alt umiddelbart fryd og gammen. Vejret er godt, begge er velekviperet, Christinas hår bliver krøllet til den store guldmedalje og under makeup’en får hun så et mindre sammenbrud. Den brutale virkelighed – at hun i en alder af 25 skal giftes på landsdækkende tv med en fyr hun aldrig har mødt – har pludselig meldt sin ankomst. I fraværet af et opmuntrende citat synes det hele tæt på aflysning. – Jeg kan ikke det her! Jeg kan ikke det her! chanter hun nærmest, men efterhånden lykkes det veninderne at få trøstet den grædefærdige brud nogenlunde. Brylluppet er back on.

Herefter følger en af de hurtigste vielser i verdenshistorien. – Hej med jer. – Michael vil du ha’ Christina? – Jep! Og Christina vil du have Michael? – Sure thing. Så erklærer jeg hermed som ægtefolk. Det er fucking effektivt og kan any day udkonkurrere Elvis i hvilket som helst casino-kapel i Las Vegas.

Umiddelbart er der tiltrækning mellem de nygifte. Særlig Michael er frisk. Ca. 30 sekunder efter vielsen har han lyst til at fuldbyrde ægteskabet, men beslutter, at han heller må lægge bånd på sig selv. – Hun er superlækker! Jeg glæder mig til at lære hende bedre at kende, lyder første melding fra Camp Michael. Og Christina er da også ganske nydelig. Heldigvis for ham synes tiltrækningen gensidig.

Så er det blevet tid til bryllupsfotoet. Efter lidt pilleri og fnisen ender de i et kæmpesnav og fotosessionen er i hastigt tempo ved at udvikle sig til en billede-serie til magasinet Cupidio. Snaveriet fortsætter til bryllupsfesten, hvor de begge er pænt op at køre, solidt sekunderet af vin og champagne. Bryllupsnattens forløb er indtil videre ukendt.

Chance for overlevelse: 5 procent. Michaels gokart er direkte på vej mod en seriøs vejsidebombe. Så altså “He that scatters thorns, let him not go barefoot”.

Claus og Henriette: Indtil videre er de ikke skide spændende. Han er ved at bygge et walk in closet derhjemme og hun er spirituel og dyrker yoga i en sø. Hans bryllupstale var en smule underlig. Jeg har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.

Chance for overlevelse: 50-50

‘Gift ved første blik’ sendes hver torsdag på DR1 kl. 20.00

BUNDMØDE I FORSAMLINGSHUSET

Valgkampen har nu været i gang i godt to uger, og det er blevet tid til topmøde.

Topmøde, mand! Da TV2 annoncerede, at Odense skulle danne ramme om intet mindre end et politisk topmøde, var min første tanke, at nu kunne det hele ikke blive meget større. Midt i valgkampen har den gode gamle monopol-bryder sgu hentet solide folk som Merkel, Macron og Obama ind for at diskutere Danmarks rolle i forhold til de store internationale spørgsmål midt i bedste sendetid. Sådan!

Glem alt om, hvorvidt pensionsalderen skal være 86 eller 87 år, om dit barn har en eller to pædagoger til at fyre vælling i munden eller om vi skal have lidt lettelser i toppen så Laura Lindahl kan komme en tur under kniven – nu er det de virkelige store spørgsmål, der gælder. Nobelpris-agtige forslag og visioner fra ægte verdensledere! Yes we can! Wir fucking schaffen das! og hvad det alt sammen hedder. Hvilket scoop!

Men i fraværet af massivt sikkerhedsopbud, Secret Service-folk, limousiner og den summende rotorlyd fra kredsende politihelikoptere stod det hurtigt klart, at dagens panel trods alt nok var hentet en smule længere nede i fødekæden. Det havde simpelthen været for kort varsel for de allerstørste, måtte jeg konkludere. Fair nok. Det ville også være fint med ældre (og arbejdsløse) profiler som Blair, Schröder og Barosso.

I kan nok derfor forestille jer min skuffelse, da realiteterne kl. 20 for alvor gjorde sit indtog på skærmen og afslørede, at det politiske ”topmøde” i virkeligheden var mellem Lille Lars fra Græsted og rekonvalescenten ’Maveonde’ Frederiksen fra Grønlænderkvarteret i Aalborg.

I Højlunds Forsamlingshus.

Alright. Ganske vist en smule oversolgt af TV2 med den titel, men nu kunne jeg ligeså godt høre hvad de to bejlere til verdens mindst magtfulde embede havde på hylderne til os, the people.

Og helt uspændende var oplægget da heller ikke. For TV2 med Cecilie Beck i spidsen kunne nemlig præsentere et i dansk sammenhæng helt nyt debatformat mellem to statsministerkandidater; nemlig et vaskeægte ’town hall meeting’, som man kender det fra amerikanske præsidentdebatter, hvor helt almindelige dødelige vælgere kan stille kandidaterne spørgsmål, som de ikke kender på forhånd.

Vi er i gang.

En ældre herre jeg ikke kan huske navnet på åbner ballet med et spørgsmål til noget som Løkke vist er kommet til at skrive i en bette bog. Han vil nemlig gerne høre om S og V da ikke lige skulle til at finde sammen i en ordentlig tungeslasker, rejse væk på bryllupsrejse og så glemme alle de andre.

– Ja, Mette Frederiksen, hvad kan du svare til det, spørger Cecilie Beck. – Kunne det ikke være en ide med sådan et regeringssamarbejde hen over midten?

– No fucking way.

– Ok, hvad med dig Lars Løkke, hvad siger du? Du har jo leget lidt med tanken om en SV-regering i en ny bog du lige er kommet med her fra et par dage siden.

– Ja, altså jeg er bare bekymret for de der yderfløje der er ved at tegne sig lige nu. Vi har Paludan og Enhedslisten og det bekymrer mig rigtig meget. Jeg synes tiden er inde til at række ud mod hinanden og gøre os fri af al den ekstreme retorik vi hører lige nu. Men altså Mette, hun har jo smækket den lille dør jeg generøst har åbnet på klem lige i hovedet på mig. Så jeg ved ikke Cecilie. I øvrigt hedder den en VS-regering.

Men Frederiksen er kold og går direkte til modangreb: – Ved du hvad Lars, nu siger jeg noget jeg normalt ikke ville sige. Jeg synes simpelthen ikke du kan være bekendt at sammenligne søde Pernille Skipper med Paludan som brænder alle mulige bøger af. Enhedslisten er et sobert parti, som jeg er uenige med i en hel masse, men de overholder så vidt muligt Grundloven og så skal du ikke kæde dem sammen med Stram Kurs. Det kan du bare ikke være bekendt.

Og så leverer Løkke alletiders frække leverstød: – Jamen, jeg er glad for, at du er tilbage fra sygesengen og nu omsider tager afstand fra Stram Kurs. Booyah!!

Men han slutter ikke her: – Jeg nævner bare i al stilfærdighed, at vi på den ene side, har en enorm hadsk retorik fra Stram Kurs mod minoriteter og på den anden side et sammenrend af kommunister, leninister og trotskister, der vil proppe os allesammen i Gulag i overmorgen.

– Se nu gør du det igen, Lars, det kan du ikke være bek…

– Jaja, det er jo noget Sass Larsen selv har sagt i et interview, så det kommer nærmest fra dig selv, ik’. Nej, jeg er egentlig bare mere optaget af om du kan få et frihedsbrev til at lave nogle sociale ydelser med mig i en ny regering så vi ikke behøver flere 12 minutter og alt det der.

Så er det blevet tid til at høre fra Tine i salen. Hun er en smule bekymret for al den CO2-udledning som vi hele tiden belaster atmosfæren med og vil derfor gerne høre om de to kandidater ikke kunne tænke sig at hæve afgifterne på flybilletter.

Lars Løkke afviser straks ideen. Nu har han også chantet ‘skattestop, ikke skattehop’ i de sidste to uger og det skal ikke ødelægges af en klimaforvirret unge pige, der bare skal prise sig heldig at have fået 30 sekunder i rampelyset.

– Det er en fælleseuropæisk løsning det der. En isoleret dansk flyskat holder ikke. Det vil knuse flybranchens konkurrenceevne og betyde, at Kastrup må lukke i næste uge. Nej, vi skal en klimalov, fortsætter Løkke og udplyndrer dermed køligt SF for et af de forslag partiet igen og igen har nævnt siden valgkampens start. – En klimalov, hvor vi bredt i folketinget binder os til nogle mål, der virkelig batter.

Men Frederiksen har helt andre ambitiøse planer. – Tine, starter hun og vender sig om mod hende, jeg kan godt forstå du stiller det her spørgsmål. Nu skal du bare høre, jeg tror du vil blive glad for det jeg gerne vil give dig her i aften. Jeg vil nemlig gerne give dig en afgift på plastic. Det betyder rent konkret, at når du handler ind i supermarkedet og skal købe en plasticbærepose så skal du betale noget mere end i dag. Fedt, ik?

Løkke er ikke imponeret og henviser til, at hans regering har lovet en million grønne biler i 2030.

– Men CO2-niveauet steg jo i 2018 på din vagt, Lars, indvender Frederiksen.

– Der var tørke! Har jeg måske også ansvaret for tørke?! Prøv at hør, for nogle uger siden, der sendte jeg sammen med min ven Macron et brev til EU-kommisionen med en anbefaling om at redde jorden. Det er så vigtigt, at vi løser det her sammen i fællesskab.

– Et brev? udbryder Frederiksen. Det redder sgu ikke klimaet, Lars.

Og så er vi nået frem til velfærd. Førstegangsvælgeren Wesam på 18 år vil gerne vide, hvordan det hele vil se ud for hans forældre, når de engang bliver gamle.

– Det er jo heldigvis sådan at flere bliver ældre, starter Løkke, og at vi dermed lever længere. Det er fedt, og skidedyrt. Derfor har jeg afgivet et velfærdsløfte på 69 milliarder kr. I efterlod jo et underskud på 50 milliarder kroner som jeg har skulle rette op på de sidste 4 år. Løkke hiver herefter et krøllet papir frem fra inderlommen og har på nuværende tidspunkt allerede glemt Wesam. – Jeg har dokumentationen lige her. Se, Cecilie, dundrende underskud.

Men det der så sker nu er, at Frederiksen simpelthen laver en fucking Bill Clinton i stedet for at bide på Løkkes serviet med tal.

Kort fortalt skal vi tilbage til en præsidentdebat mellem Bill Clinton og George H. W. Bush i 1992, hvor en 25-årig kvinde ved navn Marisa Hall Summers stillede kandidaterne et spørgsmål om hvordan de hver i sær var påvirket af den nuværende økonomiske krise. Mens Bush, som var multimillionær dårlig nok kiggede på Summers og snakkede noget at det hele havde meget at gøre med rentesatser og at rige mennesker sandelig også var påvirket, gjorde Clinton lige fisse/empati-blikket klar, gik hen til Summers og smurte hende big time: – ’Jeg har set hvad der er sket de sidste 4 år i min stat Arkansas. Hvis der er nogen i min stat, der mister deres job, er der en god chance for at jeg ved hvem de er og hvis en fabrik lukker så kender jeg dem der ejer den’. Og med en imponerende personlig vennekreds på ca. 3 millioner mennesker i staten Arkansas så hev Clinton det stik hjem – og siden hele gevinsten.

Jeg kan virkelig godt forstå du stiller det spørgsmål Wesam, starter Frederiksen endnu engang, og afslører, at det er aftens planlagte faste indledning, uanset hvad der måtte komme af mærkelige spørgsmål. – Vi skal sikre, at folk får en værdig alderdom, at de kan trække sig tilbage i ordentlig tid, og at dine forældre altid kan få fois gras og champagne på plejehjemmet. Det er det jeg står for.

Løkkes papir er visnet. Han forsøger at anklage videre og aner ikke længere hvem Wesam er. Cecilie Beck forsøger at pointere, at det vist var lidt mere nuanceret med det ’underskud’ han overtog og at man kan få TV2 til at faktatjekke det efter programmet. – Jaja, lyder det irriteret fra Løkke, man kan også stå og pjatte med der her Cecilie, at I vil faktatjekke og alt muligt, men det er alvor. Det er mit trumfkort det her! Og hvad sker der lige med ham der Arne i jeres propagandamateriale der skal på pension? Er det ham? Eller hende Lotte fra jeres andre plakater? Det hænger ikke sammen!

Her er det et godt tidspunkt at zoome ud og forlade debatten. Mette Frederiksen fortsatte loyalt med ’jeg forstår godt du stiller det her spørgsmål’, udlændingeområde blev også berørt og der var lidt mere ‘hvem er den bedste leder’-retorik.

Aftenen sluttede dog af med det samlede indtryk, at Mette Frederiksen nok vandt på nærvær og oplagthed, mens Lars Løkke lignede en der ville sige ja til millionær-skat for at bare at blive vice-ældreminister i en ny S-regering.

’Topmøde’ sendes vist næste gang på DR under denne valgkamp og forekommer i øvrigt på vilkårlige tidspunkter og vilkårlige steder, når der enten er valg eller en siddende statsminister er trængt i meningsmålingerne.